Nazarethkirken

Nazarethkirkens grundsten blev lagt den 18. april 1866, på toårsdagen for slaget ved Dybbøl. Det skal naturligvis ses som en stærk markering af menighedens – og ikke mindst Birkedals – forståelse af sammenhængen mellem kristendom og danskhed. Kirken blev efter 1866 udvidet flere gange på grund af den stærkt voksende menighed.

Kirken er i sin nuværende form fra 1898 bygget som romansk middelalderkirke for at vise den tætte forbindelse mellem middelalderens frie konge og folk og 1800-tallets bondefrigørelse i den grundtvigske bevægelse. Kirken rummer ca. 600 siddepladser og har et 19-stemmigt Marcussen orgel. Der er en kirkeklokke, som blev støbt ved tårnets opførelse i ca. 1870. Dens indskrift lyder: Se jeg forkynder eder en stor glæde.

Kirkerummet er skabt som festrum med de store træbelagte lofter. Udsmykningen er ornamenteret og kan give mindelser om de middelalderlige norske stavkirker. På buen over korindgangen er der et maleri af Den store, hvide flok fra Johannes Åbenbaring, malet af Skovgaard-eleven Johannes Krag. Bænkerækkerne, der også er udført i middelalder/vikingestil, har deres stilmæssige pendant på højskolen og viser dermed hen på den tætte forbindelse mellem kirkelighed og folkelighed. På hver bænks gavl er der udskåret en rose, der er et af vikingetidens symboler på Kristus. Alterbilledet er fra 1869 og er malet af Christen Dalsgaard, som også har malet alterbilleder til valgmenighederne i Sdr. Nærå og Vejstrup samt til Morsø Frimenighed. Billedet viser Jesus som barn i Nazareth med Maria og Josef. Til grundstensnedlæggelsen havde Birkedal netop prædiket om den 12-årige Jesus, der “i trange kår” voksede op i Nazaret og gik frem i vækst og yndest hos Gud og mennesker.

Alterrammen er skabt af den lokale kunstner Emil Hansen, også kaldet Fløjte-Emil, og er fra midten af 1950″erne. Emil Hansens træskærerarbejder kan ses mange steder i kirken og i mange midtfynske hjem.. Alterrammen bærer titlen Den signede dag, og det er ikke uden grund: Foroven ser vi solen bryde frem og børnene vågne. Nogle af børnene er mere morgenfriske end andre, men alle sammen – om de så er sure og gnavne eller syngende og jublende – er de lysets børn, der vågner til en ny dag. Altertavlens fløje viser det midtfynske dagligliv, som Gud lader sit ord lyde over: på højre side ser vi en ung familie, hvor manden pløjer og konen passer børn, mens den venstre side skildrer det samme ægtepar, der nu som gamle er i færd med høsten.

Altergitteret i smedejern er resultatet af et samarbejde mellem Emil Hansen og Lørup-smeden Per Skjold. De syv gitterfelter er en kunstfærdig gengivelse af saligprisningerne fra bjergprædikenen. Det er også Per Skjold, der har udført gitteret ved prædikestolen, samt de smukke smedejernslåger udenfor kirken og ved kirkegården.

Prædikestolen er tydeligvis også Fløjte-Emils værk. Den er fra 1938 og kraftigt inspireret af Rørdams forkyndelse. Motiverne er en fri gendigtning af Jesu lignelse om det store festmåltid, og prædikestolen er ud over at være et fantastisk stykke håndværk samtidig et godt eksempel på Emil Hansens særlige billedsprog, som også kan ses på alterrammen: bibelske personer ses side om side med røde malkekøer og midtfynske bønder med grundtvigianerhatte.

Dåbsfadet hører – sammen med alterstagerne – til det ældste af kirkens interiør. Det blev foræret af Grundtvig ved kirkens indvielse. Grundtvig havde været meget optaget af den menighedsdannelse, der var sket i Ryslinge. Han mente, at det var første gang, siden Kejser Konstantin den Store gjorde kristendommen til statsreligion, at en menighed voksede op nedefra i stedet for at blive forordnet ovenfra. Derfor skænkede han det dåbsfad til Nazarethkirken, som han havde haft i sit eget hjem, og som hans to sønner var blevet døbt i.

Oven på dåbsfadet står dåbskanden, der er lavet af smeden Per Skjold. Den er fra 1935, og af indskriften kan man læse, at den er “… foræret af kvinderne i Ryslinge Frimenighed.” Dåbskanden er – som dåbsfadet – lavet af kobber.

Fra kirkens loft hænger der nogle store smedejernslysekroner. De stammer fra den store ombygning af kirken i 1896-98, som arkitekt Carl Brummer forestod. Det er Håstrup-smeden Christian Hansen, der sammen med sin søn, Hans Vølund, har udført lysekronerne.

Som de fleste andre kirker i Danmark har også Nazarethkirken sit eget kirkeskib. Det er en model af korvetten Flora, et af de tre skibe, som den danske stat i 1839 sendte til Rom for at hjemføre datidens danske superstar, billedhuggeren Bertel Thorvaldsen (og ikke mindst alle hans arbejder). Skibet måtte i 1930″erne undvære sine kanoner. På det radikale Midtfyn var man ikke meget for den slags militært isenkram, og da slet ikke i kirken. Først i 1960″erne fik korvetten sin fulde udrustning igen.