Generalforsamling i Ryslinge Frimenighed

Hvornår:
21. marts 2018 19:00 – 22:00

Indkaldelse til generalforsamling onsdag den 21.03.2018 i Ryslinge Frimenighed.

Vi begynder med en kort aftensang i kirken kl. 19.00, hvorefter vi afholder generalforsamlingen i salen og Frimenigheden vil være vært med kaffe og kage.

Af nedenstående dagsorden fremgår det, at 3 fra den nuværende bestyrelse ikke genopstiller.

Det er ikke tegn på samarbejdsvanskeligheder eller andet problematisk omkring arbejdet i bestyrelsen. Tværtimod, det bedste tidspunkt at slutte noget på er, når det fungerer og der er en god stemning.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent.

2. Formandens beretning.

3. Regnskabsfremlæggelse til godkendelse.

4. Fremlæggelse af budget til godkendelse og fastlæggelse af medlemsbidrag.

5. Valg til bestyrelsen og valg af 2 suppleanter.

På valg er:
Margrethe Voigt – modtager ikke genvalg
Svend Otto Knudsen – modtager ikke genvalg
Maike Pedersen – modtager genvalg
Knud Rasmussen – modtager ikke genvalg.

6. Valg af ekstern revisor.

7. Indkomne forslag. Der er ikke fremkommet nogen forslag.

8. Eventuelt

Vi medsender regnskabs- og budgettallene som bilag, så I kan orientere jer inden fremlæggelsen på generalforsamlingen

Autorisation til Ryslinge Frimenighed.

Ved medlemskab af Ryslinge Frimenighed forpligter man sig til at oplyse vores forretningsfører

Lone Rosager Poulsen om sit skattegrundlag, så det rigtige medlemsbidrag kan beregnes.

Medlemsbidraget udgør 1,65 % af den skattepligtige indkomst minus kr. 10.000.

Hvis forretningsfører ikke har adgang til skatteattesten, kan vi ikke indberette det betalte bidrag til skattemyndighederne som fradragsberettiget på selvangivelsen – så på bagsiden af denne indkaldelse kan du finde opskriften fra vores hjemmeside på, hvordan autorisation oprettes.

Med venlig hilsen. På vegne af bestyrelsen

Margrethe Voigt Knud Rasmussen Kasser Formand